Kyststrækningen fra Strib havn og sydover er et stort rekreativt område med mange brugere og forskellige anvendelsesformål. Området har interesse for Strib RO og Kajakklub, der ønsker nye bygninger, for "livet i vandkanten" der ønsker flere faciliteteter på strækningen og ikke mindst for Ny Havn og Samlingssted, der også ønsker flere faciliteter for byens borgere i forbindelse med projektet.

I samarbejde med Middelfart Kommune, Strib lokaludvalg og de omkringliggende grundejerforeninger har vi igangsat udarbejdelsen af en masterplan for området. For vi er nødt til at have lidt styring på de mange gode initiativer for området, for at give hver af dem de bedste betingelser til gavn for hele Strib.

Middelfart Kommune sørger for en projektleder, og planen forventes udarbejdet i løbet af foråret.